Parkering på Wakeup Copenhagen, Carsten Niebuhrs Gade
Sådan finder du parkering
Wakeup Copenhagen Carsten Niebuhrs Gade tilbyder parkering i Apcoa parkeringshus med indkørsel i Kristian Erslevs Gade. Parkering på niveau B leder til direkte indgang til receptionen.
Når du kører ind i parkeringshuset, registreres bilens nummerplade automatisk af et kamera. Ved afrejse betaler du for parkeringen ved en af de betalingsautomater, der står i parkeringshuset. Blot indtast din nummerplade og betal beløbet, herefter kan du frit køre ud af parkeringshuset.
Er du hyppig bruger af parkeringshuset, har du mulighed for at lade systemet gemme dine betalingsoplysninger og knytte disse til din nummerplade. På den måde kan du komme og gå, som du lyster, og systemet vil automatisk tage sig af betalingen, uden at du skal foretage dig yderligere.
Vigtigt: Frihøjden i anlægget er 2,00 m. Anlægget er åbent døgnet rundt.
Opladning til el-biler: Vi tilbyder 17 el-ladepladser placeret på Niveau B+C i parkeringshuset. Opladning kræver Clever abonnement.
Priser:
- Timetakst:
- 24 timer:
Udvalgte dieselbiler må ikke køre i Københavns miljøzoner
Fra 1. oktober 2023 skal du være ekstra opmærksom, hvis du kører i en ældre dieselbil. I miljøzonerne i København og på Frederiksberg er det nemlig blevet et krav, at din bil skal have et godkendt partikelfilter.
Hvis du kører en tur i zonerne, uden dit køretøj opfylder gældende krav, får du en bøde, da nummerpladen på din bil bliver tjekket automatisk.
Husk også, at reglen gælder for ældre dieseldrevne varebiler, busser og lastbiler.